Rejefiskeriets MSC-mærkning forlænget til 2023

Det vestgrønlandske rejefiskeri har nu sikret sig det vigtige MSC-certifikat for bæredygtigt fiskeri for yderligere 5 år.
    
Det står fast efter at MSC-certifikatets hovedkontor i London den 31.juli har meddelt at man efter en omfattende gennemgang af fiskeriet efter rejer i Vestgrønland har udstedt et nyt certifikat, der er gældende for de næste fem år, frem til 2023.

Det fortæller Sustainable Fisheries Greenland-organisationen SFG´s formand, Lisbeth Due Schönemann-Paul.

Som det første grønlandske fiskeri nogensinde opnåede rejefiskeriet MSC-certifikatet for bæredygtighed i 2013. Et sådant certifikat har en gyldighedsperiode på fem år, og certifikatet har derfor skullet fornyes her i 2018.

En sådan re-certificering indebærer en helt ny vurdering af fiskeriet og er en temmelig omfattende proces, skriver SFG.

Men i tirsdags kunne MSC i London imidlertid meddele, at alle vurderinger og høringsprocedurer var gennemført med succes, og der er således udstedt certifikat, der er gældende for de næste fem år.
Også fiskeriet i Barentshavet efter torsk, kuller og sej, det vestgrønlandske fiskeri efter stenbider samt det vestgrønlandske fiskeri til havs efter hellefisk har opnået MSC-certificering.

Og det er altafgørende at man fortsætter den vej.
- Markedernes krav til bæredygtighed er markant stigende. De rigtigt store markeder i Asien er således også begyndt at kræve MSC-stemplet, så det er vurderingen, at arbejdet med MSC-certificering skal fortsætte, hvis vi vil sikre fortsat afsætning til gode priser, understreger Sustainable Fisheries Greenlands formand, Lisbeth Due Schönemann-Paul.

Källa: KNR - Greenlandic Broadcasting Corporation 3 aug 2018 >>

Kommentera gärna:

Senaste inläggen

Senaste kommentarer

Bloggarkiv

Länkar

Etikettmoln